DAKAR 2006

14. januar

Søndag den 15. januar slutter den 28. udgave af Dakar Rally ved den røde sø – Lac Rose - lige uden for Dakar. Traditionen tro så er Lac Rose og Atlanterhavskysten ud for Vest Afrika det klassiske område for målgangen.

Undertegnede vil være tilstede ved Lac Rose, men i praksis så er løbet afgjort dagen forinden, da der ikke køres på tid. Den sidste etape består af ca. 30km opvisnings-strækning.

Luc Alphand, Mitsubishi kan køre over stregen som vinder af bil-klassen og Marc Coma, KTM er vinder i kategorien for motorcykler. Blandt lastbilerne kan Vladimir Chagin, Kamaz fejre sejren.
Volkswagen Motorsport har med dansk ledelse opnået en fin andenplads i bilklassen.

Dette års Dakar Rally har været meget lærerigt med mulighed for at se motorsport fra en anden synsvinkel. Det har været spændende, men på visse områder, havde jeg nu hellere været foruden. Det er indlysende at den franske organisation af Dakar Rally bør øge sikkerheden.

Den tekniske udvikling og de finansielle midler som anvendes i toppen af konkurrencen er øget væsentligt de seneste år. Konkurrencen er skærpet og ånden er en anden end tidligere.

Ifølge min vurdering så er op imod halvdelen af deltagerne professionelle eller deltids/semi- professionelle motorsports-udøvere. Dette hæver det motorsportslige niveau men konkurrence-parametrene er meget ulige.

Spørgsmålet er hvilke værdier som Dakar organisationen søger i fremtiden. I dag talte jeg med den portugisiske hovedsponsor i Dakar Rally - Euromilhoes. Næste år ønsker man at profilere sig via de såkaldte ægte privatkørere, som udover en almindelig hverdag, alligevel lykkedes med at stille op i verdens hårdeste rally.

Passionen for Sahara, eventyret, udholdenhed og fair konkurrence er forhåbentlig værdier som vil overleve. Verdens hårdeste rally er slut for denne gang.

Marc Dakar, Senegal

13. januar

Dagens etape bærer præg af, at vi er ved at nærme os Dakar. Strækningerne er kortere og det gælder nu mest om at gennemføre og komme i mål ved den berømte sø Lac Rose, Dakar.

Vi er i alt ca. 20 danskere hernede med forskellige opgaver inklusiv flypersonale, organisation, service og ledelse - samt tyske Volkswagen Motorsport, der jo koordineres af danskere. De danske relationer giver gode muligheder for at lære mere på disse områder – samt ikke mindst hvile ørerne lidt fra alt det franske.

I går gik aften og nattetimerne med at følge, hvorledes Volkswagen Motorsport koordinerer service på bilerne efter maraton-etapen. Det er vanskelige forhold men de gør en god indsats

Giovanni Sala, en god gammel bekendt, vandt etapen i dag for motorcykler. Marc Coma fører stadig sikkert og bliver vanskelig at indhente.

Luc Alphand i Mitsubishi har overtaget føringen efter Peterhansels exit fra racet. Set med danske farver så har vi med Kris Nissen og Volkswagen – foreløbig forhåbning om at kunne sikre andenpladsen i bil klassen. Giniel De Villiers er bedst placerede kører i Volkswagen Touareg.

Det er kedeligt med de uheld som har forfulgt Dakar Rally i år. I dag indtraf endnu en ulykke. Forhåbentlig overvejer Dakar-organisationen forbedringer.

Marc Dullum, Tambacounda - Senegal

12. januar

Alt kan ske i Dakar Rally og som rally-pilot føler man sig ikke sikker før målstregen i Dakar er krydset. Dette er i høj grad også tilfældet i år.

Stephane Peterhansel har skadet sit baghjul efter at have ramt et træ i bushen. Han har mistet sin suveræne føring i feltet og er faldet langt tilbage i klassementet.

I går sidst på eftermiddagen kontaktede sønnen til Ivar Tollefsen mig på min satellittelefon – opkaldet var fra Oslo. Samtidig sendte det norske team mig en mail fra Norge – hvor Erik forespurgte om mulighed for min assistance. Den norske bil var skadet 100km efter specialprøven og reservedele befandt sig 1200km derfra.

Vi drøftede mulighederne for at finde løsning med fly. Via min kontakt til Dakar-organisationen lykkedes det ud på aftenen, at finde frem til et lokalt privat flyselskab i Bamako. Adressen herpå blev via min satellittelefon ringet tilbage til Oslo.

Ivar har gjort det utroligt flot i bil i år, og det oplyses hernede, at han er tilbage i løbet igen. Jeg tror de fandt en løsning selv – han har fortjent at komme i mål i år.

Marc, Labe - Guniea

11. januar

Tidlig morgen ved femtiden kravler jeg ud af mit telt. Min taske, sovepose, computer og udstyr skal være pakket og klar til bording en halv time efter. Boarding i ørkenen vil sige, at vi står ude på et primitivt lufthavnsareal og blandt flyene. Bagagen laster vi selv, hvorefter vi går ombord. En simpel passager-liste bliver checket, så man er sikker på, at alle er med og i det rigtige fly.

Take-off foregår normalt ca.kl. 6-7 og flyvetiden er omkring en lille time. Det er mærkeligt at tænke på, at jeg ofte bruger 6-8 timer på etapen, når jeg er på motorcykel. Under flyveturen kan jeg nå at skrive min daglige rapport – de fleste andre sover.

Ved ankomst pakker vi ud hurtigst muligt og installerer bivuakken på det nye lufthavns-areal. Adskillige af de i alt 20 involverede fly har flere rotationer dagligt, så der er en vældig larm omkring os. Nogle gange kommer jeg til at tænke på *US Navy Hangarskibe*.

Tidlig installation af internet og satellit-opkobling er vigtig, men det er ikke altid lige let og effektivt i Sahara. Racing-headquater har deres helt egen kommunikations-central, hvor vi ikke har adgang. Racing-ledelsen har ofte en anden dagsrytme og geografisk placering. Hvis jeg er heldig kan jeg nå at sende min rapport via mail ved 11 tiden GMT. Vi er en time bagefter hernede. Såfremt det er muligt når jeg også at spise morgenmad og fange en kameramand for koordinering af dagen.

Fra klokken 11 bør jeg helst være klar i det store Herkules fly som teknikkerne har forberedt. Vi arbejder under vanskelige betingelser, så det fungerer ikke altid som planlagt. Herkulesen er spækket med Tv-elektronik. Det medfølgende TV redigeringsudstyr pakkes ud og kobles op inde i selve flyet. Der er flere end 30 redigerings pladser, TV monitors, et virvar af kabler, bånd og mennesker – som alle er under pres for at nå at redigere inden TV deadline kl.18 GMT - tidspunktet hvor den internationale transmission skal leveres. Mine indslag sendes hjem samtidigt.

Vi har 2-3 timer til redigering inden det næste hold fra Ungarn skal overtage min plads i Herkulesen. Rafi er professionel redigerings-teknikker og hun er en uundværlig hjælp. Det fungerer fint og vi får ofte et grin, når en fransktalende som hende skal forsøge at hjælpe med redigering af mine danske indslag. Det er utroligt så mange brølere man kan klippe fra. *Det er en ommer* - siger jeg på dansk, så jeg er sikker på at det kan høres af alle franskmændene.

Det har taget mig tid at forklare, at jeg ikke tænker som en journalist, men at jeg ser tingene som en rally-kører. Det konflikter lidt med deres velmente råd, og mine daglige ideer til en historie. Jeg kan ikke ændre på dette og ønsker det heller ikke.

Fra midt på eftermiddagen og til midnat tilbringer jeg min tid i serviceområdet for rally-køretøjerne. Her lærer jeg nyt om motorsport fra de dygtigste teams samt udvælger små historier som kan anvendes til TV transmission næste dag. Det er hårdt arbejde, spændende og meget lærerigt for en privat-kører som mig. Motorsport er mange ting – ikke kun at køre stærkt på motorcykel.

Min mulighed for at komme med til dette års Dakar Rally opstod relativt kort tid inden løbets start. TV2 spurgte hvilken Tv-pakke vi skulle vælge, og jeg sagde selvfølgelig den store pakke! Nu er jeg blevet klogere da opgaverne omfatter både rapportering, optagelse og redigering. Normalt er disse opgaver delt ud på tre forskellige personer.

Det er en udfordring at være første danske udsendte til Dakar for TV2, alene uden erfaring og ikke have egen kameramand som de fleste andre. Jeg må låne mig frem og lave interview når teknikken er tilstede og muligheden byder sig. Det er derfor ikke muligt at tale med alle – jeg er ligeledes heller ikke selv herre over den endelige redigering af udsendelsen derhjemme. Alt i alt synes jeg nu det går bedre og bedre for hver dag.

Nogle top-kørere har etableret en tæt kontakt til deres egen nationale Tv-kameramand som følger med hele løbet. Det er en utrolig historie der kan komme ud af dette, og foran skærmen sluger man jo gerne det hele. Gad vide hvordan situationen havde været, hvis man havde haft denne mulighed tidligere….? På den anden side var det nu rart de første år at tage af sted i ørkenen helt alene og uforpligtende.

Marc, Bamako - Mali

10. januar

På grund af australieren Andy Caldecotts tragiske død, besluttede Dakar-organisationen at kun bilerne skulle gennemføre tirsdagens etape på 333 kilometer fra Kiffa til Kayes i Mali. For motorcyklernes vedkommende blev det besluttet at etapen skulle gennemføres som en ren transport-etape. Det betød, at der ikke blev kørt på hurtigste tid. I stedet havde deltagerne ti timer til at nå Kiffa.

For privatkørerne blev søndagens hviledag brugt til at servicere motorcyklerne. Halvvejs inde i løbet er der nok af tekniske problemer, som privatkørerne, der ikke har opbakning fra et fabrikshold, må klare selv. Desværre må jeg ifølge reglerne ikke hjælpe mine kammerater, som kører i denne kategori. De må nøjes med et par opmuntrende ord.

Resten af søndagen i telt-lejeren anvendte jeg på at forberede indslag til TV2 samt lære nyt om motorsport fra en lidt anden vinkel, end jeg er vant til. Det er en fantastisk mulighed, at være på en slags motorsports-uddannelse, hvor der er mulighed for at opleve, hvordan både den internationale presse og de store fabrikshold arbejder.

Tv-opgaverne tager meget tid, og jeg må indrømme, at Andy Caldecotts død slog alle inklusive mig ud af kurs. Pressekorpset hernede reagerede pr. instinkt og sendte straks historier hjem til deres redaktioner.
Det var jeg ikke i stand til. Jeg er stadig rally-kører.

9. januar

Den Australske kører Andy Caldecott er omkommet ved en tragisk ulykke.

Gennemsnits-hastigheden i toppen blandt de 5-10 første biler og MC'er er blevet alt for høj i år - trods forsøg på at begrænse køretøjerne og den motor-tekniske udvikling.

Den nøjagtige årsag til ulykken kendes ikke herfra. Information i ørkenen er ofte senere fremme ved deltagerne end derhjemme. Dagsrapporten er kort i dag grundet denne meget tragiske hændelse.
Alle er dybt berørt af denne ulykke - uanset om man kendte Caldecott eller ej.

Tankerne går til Andy og hans nærmeste.

8. januar

Gårsdagens etape volde overraskende nok besvær i en enkelt kort men intens passage af sand-dyner. De 5-10 bedste topkører i såvel motorcykel og bilklasse kom fint igennem. Mange af de dygtige privat-kører havde heller ikke de store problemer.

Kris Nissen som er chef for Volkswagen Motorsport, bekræftede over for mig, at det nu er et spørgsmål om at overleve de næste par etaper. Mitsubishi er overlegen i sand terræn. Som nævnt i går behøver Volkswagen mere erfaring i Dakar Rally og specielt i sand-dynerne. De 5 sidste etaper kan evt. byde på et comeback, der hvor vi er nede i *black africa * - sådan benævnes området syd for Sahara.

Blandt de skandinaviske tilbageværende fik nordmanden på to hjul problemer med navigation og kørte derefter fast på motorcyklen efter 240km – i klassen for fire hjul kom den norske bil dog meget fint igennem med en placering som nr. 24 med Ivar fra Oslo bag rattet.

I dag gælder det for privat-kørerne om selv at få repareret og serviceret. Det bliver normalt ikke til mange timers søvn i teltet. Fabriks-teamene og de semiprofessionelle tager derimod på hotel i Nouakchott, medens det medbragte mekaniker team tager sig af det mekaniske og presse-folkene løber rundt og sørger for at motorsports-showet kører som smurt. Sådan er motorsport i denne kategori.

Det er meget lærerigt for en privat-kører som mig, at se det hele i et nyt perspektiv. Jeg tager det som en ekstra uddannelse og ny erfaring udi motorsport. Der er meget stor forskel på deltagernes betingelser.

Marc, Nouakchott

7. januar

Mitsubishi har indledt sit angreb og er nu med helt fremme i toppen blandt bilerne. Dette overrasker ingen hernede. Det som overrasker er, at Volkswagen kunne holde så mange biler i front og i så mange dage. Mitsubishi har årevis af tradition med Dakar Rally og gode piloter med lang erfaring som Peterhansel.

Flere af de nye succesfulde piloter i klassen for biler, som Stephane Peterhansel, har baggrund i motorcykel-klassen. Dette giver en helt unik føling med terræn og navigation, som man ellers ikke kan opnå i bil. På motorcykel får man en helt anderledes føling med terrænet, og så både kører og navigerer man samtidig. I bil er man to om opgaven og specialister på hvert sit område.

At køre i Sahara, læse sand-dynerne og finde de bedste passager tager tid at lære, og der er kun en løsning herpå - praktisk erfaring nede i ørkenen. Carlos Saintz er en af verdens bedste traditionelle rally-kørere, men han må starte forfra og samle erfaring for at kunne være med i toppen.

Erfaring er altafgørende, og selv i den fysisk hårde motorcykel-klasse, er gennemsnitsalderen højere end de fleste tror. Flere af topkørerne på motorcykel ligger i aldersklassen 40-45 år - og for deltagere i bil ca. 10 år ældre.

Det er i øvrigt interessant hver dag at opleve de fire-fem bedste komme i mål på motorcykel (Marc Coma, Despres, Sala, Pujol, De Gavardo). Efter disse fem er der et overraskende stort tidsspring ned til de næste motorcykler. Fabrikskørerne og de professionelle er i en klasse for sig, men de er selvfølgelig også kun beskæftiget med at køre rally året rundt, og har helt andre forhold end privatkørerne der er de virkelige helte. Den grå mellemklasse af semiprofessionelle får lov engang imellem at blande sig i toppen, når fabriksteamene kører afventende.

Etapen i går var som forudsagt en meget vanskelig etape. I dag forventer jeg en lidt lettere etape 568 km frem til Nouakchott, hvor der i morgen er hviledag. Nouakchott er en millionby og en af Vest Afrikas største byer med bl.a. international lufthavn. Der hersker en blanding af internationalt præg og afrikansk kaos over denne by, som i øvrigt ganske praktisk er placeret ud til Atlanterhavet. Nouakchott blev også brugt som logistisk knudepunkt forrige gang jeg var med i Dakar rally.

6. januar

521km sandet ørken terræn skal tilbagelægges mellem Zouerat og Atar. Denne etape plejer hovedsagelig at være offroad, da der ikke er etableret mange spor eller sandveje fra de lokale beboere. Vi er i Tuaregernes territorium, hvor man bevæger sig til fods, selv over store afstande. Tuaregerne er gamle krigere og et herrefolk i området. Selvom slaveriet i Mauritanien officielt først blev ophævet for få år siden, så er der ikke ændret meget herude i ørkenen.

I 2004 strandede jeg herude med en ødelagt motor. Det tog fire dage at komme ud herfra med forskellige transportmidler. Under opholdet oplevede jeg at blive kontaktet af Tuaregerne. Ud af horisonten og midt i den golde ørken dukker de pludselig op i meget hurtig gang. De er stolte mennesker, og man er med det samme klar over, hvem der hersker her. De franske deltagere frygter tilsyneladende lidt dette stammefolk. Vi hjalp den ene af Tuaregerne med desinficerende salve, da han havde fået betaendelse i et sår i hånden. Han havde gået lang for at opsøge hjalp og var bekymret for at blive mere syg. Umiddelbart virkede det som om han var lavere placeret i hirakiet end de andre Tuareger. Vi fik en beroligende snak på meget simpelt fransk og fortsatte derefter hver sin vej.

Dagens etape frem til Atar byder på sand, kamelgræs, stenede bjerg plateauer og så endnu mere sand. Jeg kan egentlig godt lide denne etape, selvom den voldte problemer forrige år.

Blandt de skandinaviske deltagere i dette års Dakar Rally er situationen på nuværende tidspunkt følgende. De to unge svenske deltagere Tobias og Bo er desværre udgået i deres Nissan Patrol grundet ødelagt chassis og bagaksel. Med erfaringen lærer man at skåne køretøjet i et maraton rally - det er svært når der også kæmpes om placeringer.

Norske Ullevalseter kom ind på en flot fjerde plads i går – lige akkurat tids nok til ikke at blive indhentet af bilerne. Det er mærkeligt at Dakar organisationen har ændret reglerne, så motorcyklerne bliver indhentet - hastighedsbegrænsning for motorcyklerne og hurtigere biler hænger ikke sammen. Det giver unødigt farlige situationer – hensigten var vist det modsatte.

Ivar Tollefsen kæmper sig frem i sin Bowler med V8 Rover motor og 300hk. Det er rigtig fint såfremt han allerede nu kan etablere sig iblandt top 50. Niveauet blandt deltagere i Dakar rally er generelt højt.

Marc, Atar

5.januar

Dakar Rally er i princippet et langt råt udskilningsløb, hvor kravene til de deltagende er så tilpas barske, at under 50% når at opleve målgangen i Dakar. Sådan plejer statistikken at være og organisationen planlæger bevidst herefter. Er man som deltager ikke afklaret med disse forhold, så bør man hellere finde en anden sport.

I denne fase af løbet, hvor vi endnu ikke er fremme ved de barske sand-strækninger, forsøger løbsledelsen at stresse deltagerne med køretøjerne, samt natkørsel der trætter.

Start-rækkefølgen på hver etape er altid at motorcyklerne starter først, efterfulgt af biler og lastbiler. Vi er alle tildelt en start tid afhængig af foregående dags resultat. De fleste etaper foretages som enkelt-start. Første motorcykel startede i nat kl. 01.40 fra TanTan i Marokko.

Strækningen i dag er velkendt for mange af de gamle deltagere inklusiv undertegnede. For at komme videre syd på mod ørkenen, så er det nødvendigt at krydse Vest Sahara - et område som ønsker uafhængighed og i lange perioder har været i oprør mod bl.a. Marokko.

Som rally-deltager krydser man Vestsahara om natten i et enormt fakkelhav. Faklerne indikerer den snævre bevogtede korridor som ikke må forlades. Området uden for ruten er mineret og der er mange uroligheder i området, så derfor foregår det bedst om natten. I starten af den meget stenede rute, er det en flot oplevelse med fakler for hver 200m i mørket – men efter 336km alene i natten og med tusindvis af fakler, så ændres indtrykket til en meget *syret* oplevelse……

Vest Sahara er efter min mening korridoren til det egentlige Sahara, og det er den eneste mulighed for rally-karavanen at komme videre til Mauretanien. Passagen igennem Vest Sahara kræver megen koncentration grundet det stenede underlag og mørket – og så er der endda kun tale om en transport- etape frem til starten på dagens specialetappe med tidtagning.

De efterfølgende 456km specialetappe er relativt fladt og simpelt sand-terræn med fuld gas frem til mailgangen i Zouerat i Mauritanien. Som motorcykel-pilot ligger man oftest på ca.120-150km\t i 4-5 timer i træk – kroppen er foroverbøjet henover tanken og landskabet flyver forbi medens dæk og hele motorcyklens bagende kontrolleret skøjter fra side til side i det løse sand. En fed fornemmelse når man behersker teknikken og har mod på høj hastighed og mange timers koncentration. Navigationen er normalt ikke særlig kompliceret på denne strækning.

Marc

4. januar

Motorcyklerne startede tidlig morgen kl. 04.10 på etapen fra Quarzazate til Tan Tan. Jeg kender fornemmelsen når man står tidligt derude i ørkenen og venter på at skulle køre – det er mørkt og koldt, man er alene og der venter 800km forude resten af dagen. Første gang man som kører prøver dette, forsøger man at virke fattet, men inderst inde er man urolig og måske også lidt bange. Det hjælper dog med tiden når man får mere erfaring.

Deltagerne i ørken-rally består af motorcykler, biler og lastbiler. Det er velkendt at motorcykel-kørne uden sammenligning er udsat for den største fysiske og mentale belastning. Det kræver overblik, at kunne overskue samt administrere kræfterne på en etape som i dag. Cyril Despres, der er en af favoritterne blandt motorcyklerne, fortalte mig at han har sparet lidt på kræfterne til i dag.

Mitsubishi skuffede i går, men kampen er stadig meget åben og der er langt til Dakar. VW- teamet med danske Kris Nissen i spidsen har kæmpet sig tilbage til en flot udgangsposition i dette års ørken-slag. Det er dejligt at se flere danskere engagere sig i Dakar Rally på både højt niveau i organisationen, og blandt de mange service funktioner. For 7 år siden da min første deltagelse i ørken-rally startede, var jeg i flere år alene dansker og skandinav hernede, iblandt mange sydlandske motorsports-nationer med lange Dakar-traditioner.

Man får mange gode venner og bekendtskaber under et løb som Dakar Rally. Der opstår situationer som ligger langt uden for den normale hverdag. Det er et hårdt motorsports-race hvor man må kunne klare opgaven selv – men når der virkelig er problemer hjælper man hinanden. Norman fra Tyskland udgik i går på motorcykel efter et styrt – heldigvis ikke alvorligt. Han er en god ven og jeg vil savne ham hernede i resten af løbet.

(Lille udsnit af bivuak med Atlasbjergene i baggrunden)

I nat målte temperaturen i mit telt 0 grader C og udenfor plus 6 grader C. Vejret har været meget fint og helt normalt for årstiden, men p.t. er vi 4 timer forsinket fra Quarzazate grundet sandstorm i TanTan. De professionelle mediefolk som er en integreret del af motorsport, har alle plastik overtræk over deres Pc’er for beskyttelse mod sand. Det har en motorcykel-kører som undertegnede selvfølgelig ikke tænkt på. Jeg er jo normalt med som rally-pilot.

Marc

3. januar

Dagens etape fra Er Rachidia til Quarzazate kan betragtes som en klassisk Dakar strækning, men der er også nye og ukendte elementer på denne rute i år. Det er måske løbets mest varierede specialetappe med sand-strækninger, sten, klipper, wadis (udtørrede flod-lejer), mm.

Rallyets første sand-dyner vil uden tvivl få mange kørere til at skulle finde skovl og de specielle sand-plader frem. Sand-pladerne anvendes under hjulene på bilerne når man er kørt fast. Motorcyklerne har ikke denne mulighed men anvender en teknik, hvor cyklen tippes lidt til siden for at få mindre vægt og mere dæk fæste på baghjulet – hvorefter der gives fuld gas og kobles i 1. gear. Det er en brutal proces for mand og maskine – men også nødvendigt! Det kræver mange flere kræfter, hvis man kører rigtigt fast. De kommende dage bliver der mere og mere sand.

Natten i Er Rachidia var meget kold og mange teams måtte arbejde med tekniske problemer til sent på natten. Vi er stadig tæt på Atlasbjergene og da bivuakken i Quarzazate ligger i over 1000m højde, så bliver også næste nat en kold oplevelse. Flere motorcykel-piloter har problemer med justering af karburator grundet kuldegraderne og den megen støv på de første etaper.

Despres ser ud til at lægge godt ud på motorcykel fra start og Mitsubishi har lidt overraskende allerede taget den generelle føring her på de tidlige etaper. KTM motorcykel teamets chef Hans Trunkenpoltz fortalte mig, at man er meget tilfreds med udfaldet indtil videre.

Den første stress fra de europæiske etaper er ved at forsvinde og rally-karavanen er så småt begyndt at finde den sædvanlige rytme i ørkenen. Man må dog være forberedt på at skulle takle uventede overraskelser, når man befinder sig i Afrika. Det gælder også for mere erfarne ørkenrotter.

Mine to medbragte kameraer ophørte begge med at fungere akkurat på samme tid i går. Gode råd var dyre, da der jo gerne skulle sendes rapporter hjem dagligt. Tv-holdets eksperter forsøgte forgæves at hjælpe med at finde årsagen og rette fejlen. Sent på dagen virkede kameraerne igen uden at vi kunne finde forklaring – vi blev enige om at årsagen matte være Afrikansk Woodoo!

/Marc

2 . januar

Dakar Rally begynder først rigtigt for alvor med etaperne i Afrika. Den tredje etape starter i dag kl. 05.30 fra Nador - en havneby i det nordlige Marokko. Forinden blev samtlige rally køretøjer og piloter fragtet over middelhavet fra sent i går.

Færgeoverfarten varer det meste af natten, og hver en millimeter på færgens 3 dæk er tæt pakket med high tech rally køretøjer. De mange køretøjer kræver adskillige overfarter for at fragte alle. Som kører forsøger man at indrette sig bedst muligt på stole, sæder, gulv mm for at få en smule søvn. Der er sædvanligvis lidt sydlandsk kaos over det!

Dagens distance, som skal tilbagelægges, er på i alt 672km frem til målgang i den Marokkanske bjergby - Er Rachidia. Atlasbjergene i det nordlige Afrika skal passeres, hvilket betyder snoede bjergpassager i højder med lav temperatur.

I 2004 kørte vi nogenlunde samme strækning, hvilket var en særdeles kold oplevelse. Vi frøs så meget på fingrene, at man hele tiden måtte køre med den ene hånd på motorcyklens køler for at få varmen. Der var permanent sne langs vejsiderne når vi dagen igennem klatrede over bjergene iklædt vores tynde og specielt ventilerede ørkenbeklædning.

I år kan jeg se ned på Atlasbjergene fra et af Dakar-organisationens transportfly, medens jeg skriver disse linier. Det ser stadig koldt og barskt ud …….

Navigation vil spille en betydelig rolle i dag, og jeg tror især to motorcykel-kørere vil forsøge at angribe. Despres ser ud til at være vældig godt kørende, og en mulig taktik fra hans side kunne være, at skabe et tidligt forspring. Norske Ullevalseter er i en anden situation, da han er længere tilbage – det bliver nødvendigt for ham at satse for at kæmpe sig op.

Blandt bilerne vil erfaringen fra piloter med world cup rally baggrund som Calos Sainz, VW – blive afgørende i det tekniske bjergterræn. Vi er endnu ikke ned i ørkenen hvor Mitsubishi
kan spille på deres ørken-taktiske erfaring, som har været udslagsgivende de seneste 5 år.

Marc

1. januar
Nytårsaften blev ikke fejret af mange kørere hernede. De sidste 4 år har min nytårsaften været en kort hyggelig snak med de andre kørere og derefter gjaldt det om at få så meget søvn som muligt.

I år forsøger jeg at lære nyt fra motorsports-presse og Dakar-organisationen. Det er faktisk ret hårdt arbejde og dette år blev ikke meget anderledes end de foregående.

De fleste kørere er nu i mål. Jeg talte med min gode rally ven siden 1998, Simon Pavey - som fortalte at etaperne er mudrede og kræver teknisk kørsel. Simon deltager som privatkører på motorcykel og vi har mødt hinanden på lige vilkår og til mange løb de seneste 7 år.

31.december

Så er Dakar 2006 næsten i gang. Alle kørere skal gennem den tekniske kontrol og der er travlhed blandt teknikerne – og ventetid for kørerne.
Noget af ventetiden kan passende bruges til at sige hej til gamle kendinge. Her er det Marc Dullum der lige fik tid til et billede og en snak med Simon Pavey og hans mekaniker.
Simon Pavey er en privatkører som har kørt rallies sammen med Marc siden Danoises teamets start i 1998. Deres karrierer ligner hinanden meget. De har begge udelukkende kørt som privatkører alle årene, og de har begge mødt de samme store logistiske og økonomiske udfordringer der er ved at kunne stille op til blandt andet Dakar rally.

Motorcyklen er i år skiftet ud med en PC, en Tv-kameramand og en satellitforbindelse; "Det er næsten med samme spænding som i mit første Dakar på motorcykel", fortæller Marc fra Lissabon.