Barcelona-Dakar 2005

MÅLET ER NÅET !
Selvom det i sig selv er en præstation, ja næsten en sejr at have gennemført dette års Dakar, under de vejr- og ruteforhold kørerne blev udsat for under årets rute, er der naturligvis en officiel ranking, i henhold til de klasser, deltagerne er opdelt i.

Team Danoises-Travellink blev nr. 74 i den samlede stilling ud af 230 startende, hvoraf kun 104 MC-Teams nåede målet i Dakar.

I klassen for produktions-motorcykler var resultatet en flot 36. plads og i den såkaldte maraton-kategori en endnu flottere placering som nummer 16.

Disse tal sætter naturligvis Team Danoises-Travellinks præstation i relief. En præstation, som fuldt ud har opfyldt alle de forhåbninger teamet havde til præstationen, inden løbet blev skudt i gang den 31. december.

Marc Dullum har deltaget i Dakar to gange tidligere og er stadig den eneste dansker, som har gennemført på motorcykel. Det skete første gang i 2003, hvor han kom i mål i en helt enestående præstation af en privatkører og førstegangsdeltager.

16. januar
Start: 7.45
Transport: 37 km
Specialstrækning: 31 km
Transport: 0 km

Lac Rose, Senegal. Placering: 74

Marc Dullum i mål i Dakar: "Jeg er meget tilfreds"

Søndag eftermiddag indtog Marc Dullum podiet ved Lac Rose i Dakar efter den afsluttende etape af årets Barcelona-Dakar rally. Han sluttede i kategorien for store serieproducerede motorcykler som en samlet nummer 74 ud af 230 motorcykler, der var til start i år. En virkelig flot præstation af en dansk privatkører.

Oven på mere end 9.000 km i det barske ørkenterræn var søndagens specialstrækning på bare 31 km det rene vand – også i bogstavelig forstand.

”Der var meget tidevand på stranden, så vi blev godt våde i går, men det betyder ingenting, når man er nået så langt og bare mangler at trille i mål. Det var en suveræn fornemmelse at køre på podiet, og jeg er meget tilfreds med min samlede placering. I et marathon af disse dimensioner er det hele tiden en kamp – man er alene i ørkenens opslidende omgivelser, hvor selv en mindre fejl kan være afgørende for en privatkører som mig, der ikke råder over de professionelle fabrikskøreres back-up og ressourcer, men selv må klare ærterne med min værktøjskasse ude på ruten,” siger Marc Dullum fra Dakar.

”Jeg har kørt taktisk og på mange strækninger op til mit optimale. Hertil kommer, at min fysiske form heldigvis har været over al forventning, og at mit team har fungeret optimalt i bivuakken,” siger Marc Dullum.

”Ruten er den hårdeste, jeg har været med til, og vi har været plaget af mange sandstorme. Det er overordentligt svært at køre i sanddynerne i dårlig sigtbarhed og storm. Allerværst var det på 7. etape, hvor jeg samtidig havde nogle tekniske problemer, som jeg selv måtte klare. Det forsinkede mig, og jeg måtte køre hele natten igennem og var først fremme kl. 8 næste morgen efter knap 24 timers kørsel – bare to timer inden starten på næste etape.”

Dakar-ralliet er kendt som verdens hårdeste cross country rally, og dette års rute er af mange blevet betegnet som den hårdeste nogensinde. Mere end halvdelen af de 230 deltagende motorcykler har måttet udgå, så Marc Dullum har haft stor fordel af de omfattende forberedelser, der lå forud for hans deltagelse i år.

Forberedelserne har blandt andet omfattet træning hos det danske forsvar i ørken­lignende områder ved Vesterhavet og på baner i Danmark og Sverige, daglig fysisk træning af de mest udsatte muskelgrupper i knæ, underarme og håndled, og simulationstræning i sauna for at opøve evnen til at fungere optimalt i ørkenklima.

Dakar krævede i år på tragisk vis to dødsofre.

”Motorsport er en risikosport, og det ved man som deltager. Det er frygtelig tragisk og påvirker alle, når sådan noget sker, og derfor var alle motorcykeldeltagere enige om at aflyse 12. etape i onsdags,” siger Marc Dullum, som nu glæder sig til at vende hjem til Danmark efter eventyret i ørkenen.

Fremtiden og ambitionerne
Marc Dullum har deltaget i Dakar to gange tidligere og er stadig den eneste dansker, som har gennemført på motorcykel. Det skete første gang i 2003, hvor han kom i mål i en helt enestående præstation af en privatkører og førstegangsdeltager.

Marc Dullums Team Danoises-Travellink er et af de første skandinaviske rally raid teams. Fra 1998 har teamet deltaget i 15 internationale rallyløb i Afrika, Mellemøsten og Europa, hvoraf kun tre har været uden målgang, og gennem syv år har teamet skabt resultater, der har vakt opmærksomhed også uden for Danmarks grænser.

Om sine planer inden for cross country motorsporten siger Marc Dullum: ”Jeg har nu opnået en betydelig erfaring, så jeg vil gøre, hvad jeg kan for at fortsætte i motorsporten.

Min ambition er at se, hvor langt en privatkører kan nå i en topprofessionel motorsportsverden.” Det er ikke nogen billig fornøjelse at være med i Dakar. Dullum er dog godt hjulpet af internetrejsebureauet Travellink, som er hans hovedsponsor.

”Det er et spørgsmål om interesser og prioritering. Men jeg er afhængig af sponsorer, hvis jeg skal fortsætte og gøre mig forhåbninger om at nå længere inden for cross country motorsporten,” siger Marc Dullum. ”Med flere ressourcer i ryggen vil mine muligheder være klart bedre. Den massive mediedækning af Dakar får flere virksomheder til at se de unikke muligheder i at markedsføre sig selv i forbindelse med en af sportsverdenens største mediebegivenheder.”

Ikke kun for rigtige mænd
At deltage i Dakar er for mange realiseringen af den ultimative drengedrøm – som dog også deles af stadig flere piger. I dag deltager kvinder i Dakar på lige fod med mænd i både biler, trucks og på motorcykel, og interessen for Dakar vokser over hele verden.

Det er også en kvinde – Travellinks danske chef, Sophie Hulgard – der er hovedsponsor for den danske Dakar-pilot Marc Dullum. For andet år i træk er internetrejsebureauet Travellink sponsor og indgår i år med navns nævnelse i Dullums Team Danoises-Travellink.

”Jeg er født og vokset op i Frankrig og har fra barnsben fulgt med i transmissionerne på fransk TV fra Dakar, der før i tiden startede i Paris. Jeg har også selv prøvet at stå ved målstregen i Dakar og se vinderne komme i mål efter strabadserne i ørkenen,” siger Sophie Hulgard.

”Marc Dullum er en målrettet pionér, som trives med krævende udfordringer og yder sit yderste for at nå sine mål. Han har en vilje til at gennemføre det ekstremt krævende Dakar-rally på lige fod med de topprofessionelle fabrikskørere. I den forstand kan vi identificere os med Marc. Travellink startede som nyt internetbureau i 2001, og vi har knoklet hårdt og målrettet for at opnå den position, som vi har i dag.”

”Siden starten i 1978 har Dakar for mig været indbegrebet af spænding, udholdenhed, styrke, udfordring, vovemod og eventyr. Jeg synes, det er fascinerende at følge kørerne, der i biler, trucks og på motorcykler kæmper sig gennem i tusindvis af kilometer i øde og ufremkommelige ørkenlandskaber på det afrikanske kontinent. Ruten fører dem gennem eksotiske og ukendte egne på kloden. Dakar udtrykker på en fascinerede måde det, vi som rejsebureau lever af at gøre tilgængeligt for almindelige mennesker."

15. januar
Start:6.58
Transport: 108 km
Specialprøve: 225 km
Transport: 236 km

I dag er det den sidste rigtige racingdag i året Dakar. Men der er stadig placeringer at hente, så intet er afgjort endnu. Desuden er det set mange, mange gange at kørere er udgået med blot nogle få kilometer tilbage. I et løb som Dakar er det ikke slut før man har passeret målstregen.

Ruten i dag har været kørt på åben savanne med meget støv. Desuden det lumske fes-fes, som er støv så fint som mel, der som regel skjuler store huller i underlaget.

Det er gået godt og alle kører for at kunne køre i mål i morgen hvor vi vil se den første dansker køre langs bredden af den berømte Lac Rosse i Dakar.


Placering: 74

14. januar
Start: 6.12
Transport: 93 Km
Specialstrækning: 529 Km
Transport: 8 Km

I dag kommer Dakar-karavanen til Senegal - løbets sidste land. Når kørerne har krydset Falémé-floden, midtvejs på specialstrækningen, er de i Senegal.
Ruten i dag vil være præget af åben savanne, og mange landsbyer at køre igennem.

Team Danoises-Travellink gennemførte ruten i går på en plads som nummer 68. Marc fortæller fra biuvaken, at der var mange dyr på strækningen. Det var således på et hængende hår, at han undgik nærkontakt med en ko på gårsdagens højhastigheds-strækning. Alt kan med andre ord stadig ske i dette legendariske løb, hvor der allerede er 105 motorcykler der har måttet udgå.

Med en 68. plads i går ligger Team Danoises-Travellink på en samlet plads som nr. 73. Det er helt op til forventningerne, og lever til fulde op til planerne hjemmefra.

13. januar
Start:5.27
Transport: 205 km
Specialstrækning: 370 km
Transport: 93 km

Sandet er slut. Der er ikke et sandbjerg i syne så langt øjet rækker. De allerstrærkeste piloter har klaret sig igennem Mauritaniens ørkenlandskab, og dagens specialprøve vil byde på en hurtig del og en meget teknisk svær del. Så foruden at kunne navigere præcist, for ikke at tabe tid, så er det i dag der skal køres koncentreret.

Placering: 68

12. januar
Dagens etape er aflyst.

I går døde en af Dakar ralliets allerstørste piloter. Fabrizio Meoni kørte galt lige efter checkpoint 1, og døde af sine kvæstelser.

Fabrizio Meoni var med i Dakar i alt 14 gange, først som amatør, siden som professionel, blandt andre for det østrigske KTM team.
Han vandt det legendariske løb 2 gange, og var en af de store personligheder som var med til at tegne Dakar.
Fabrizio Meoni efterlader en kone og 2 børn.

Motorcykel-kørerne har kollektivt bestemt at de ikke vil køre race i dag. I stedet vil de alle blive fløjet til Bamako.

Placering: 68

Tirsdag 11. januar
Start: 7.30
Transport:34 km
Specialprøve: 400 Km
Transport: 261 Km

Klokken 22.51 kom Marc i mål i dag. Efter 15 timer i sadlen på motorcyklen. Efter en hård dag med afvekslende kørsel, kunne Marc hente endnu en placering til teamet. Efter at være startet på en plads som nummer 76, sluttede Marc dagen på en 75. plads.

Team Danoises-travellinks placering bliver bedre og bedre. Teamet fungerer og humøret er højt. På trods af at vejret har være endnu en modstander i dette løb, så har teamet klaret forhindringerne på bedste vis.
Dagens etaper er forkortet, og det er der vist ingen der er kede af. Men selvom ruten er afkortet i dag, så betyder det stadigvæk kollosale udfordringer for både mand og maskine.

Placering: 75

Mandag 10. januar
Start:8.30
Transport: 8 KmMarc i kamp mod sandet, under de seneste dages sandstorm
Specialprøve 483 km
Transport: 8 Km

Dagens specialprøve består dels af højhastigheds-strækninger, men også af navigeringsmæssige udfordringer. De sidste km vil bestå af kæmpestore dansdyner på op til 100 meters højde.

Placering: 76

Søndag 9. januar
Det et hviledag i Barcelona-Dakar. Men det er ikke meget hvil de få tilbageværende deltagere får. Det gælder ikke mindst for team Danoises-Travellink.

Der er meget der skal laves. Motorcyklen har tabt 30% af sit kølevand, så foruden det helt store service, så bliver hele kølersystemet også skiftet. Alle, både mænd og maskiner, kører nu hele tiden på grænsen til at udgå. Alle kæmper så godt de kan. Men sådan er Dakar. Det er det der gør Dakar til - Det Store Løb!

Rallyerfaring
Det er også nu, det skal vise sig om alle forberedelserne har været tilstrækkelige. Det er nu team Danoises-Travellinks store rallyerfaring skal komme teamet til gode. Det er nu det gælder.

Og i dag har teamet vist at det fungerer 100 %. Vi har været i kontakt med Marc i dag, og alle er ved rigtigt godt mod. Al logistiken har fungeret, så der er de rigtige reservedele tilgængelige, og maskinen kan nå at få den store tekniske gennemgang, så den er klar til sidste halvdel af løbet.

Ikke bare på det logistiske, men også på det rent sportslige har teamet levet 100 % op til forventningerne. Med en samlet placering som nummer 84, kan meget få andre amatør-teams konkurrere med team Danoises-Travellink. De teams som ligger foran Danoises-Travellink er næsten udelukkende semi-professionelle eller rene fabriksteams.

Skal man gøre status her halvvejs i løbet må vi sige at det hidtil har været en utrolig flot præstation af de danske "professionelle amatører".

Placering: 84

Lørdag 8. januar
Start:8:20
Transport: 3 km
Specialprøve: 361 km
Transport:35 Km

Placering: 84
Gårsdagens etape belv aflyst, og det var hverken Marc eller nogen af de andre deltagere absolut ikke utilfredse med, efter den ekstreme specialprøve 7.
Alligevel blev der kørt rigtig godt til på etapen idag. De store motorcykler blev kørt for fuld gas.

Selvom det på dagens etape var fristende at lukke helt op for gassen har team Danoises-Travellink alligevel valgt at holde en smule igen. Hviledagen er nu ikke ret langt væk, og teamet vil sikre at denne dag kan benyttes 100% til at give motorcyklen en teknisk overhaling, og give Marc muighed for at komme lidt til hægterne inden sidste del af rallyet.

 

Fredag 7. januar
Start:
Transport: 0 Km
Specialprøve: 00 Km
Transport: 538 Km

Placering: 85

Efter 23 timer på cyklen nåede Marc i mål i Tichit i går morges. Dermed er Danoises-Travellink, i modsætning til mange andre deltagere, stadig særdeles meget med i løbet. Der var således kun 90 motorcykler tilbage i løbet, da der skule startes her til morgen.

Benzintilførslen på motorcyklen drillede en hel del på grund af sandstormen i området. Derfor baksede Marc hele dagen med cyklen der blev ved med at gå i stå, Derfor blev det nødvendigt at tage natten i brug for at gennemføre etapen. Marc nåede akkurat i mål, inden det var op på cyklen igen, og køre næste etape. Ingen mad, ingen søvn bare op og videre.

Men ånden i teamet er virkelig god. Marc er godt kørende. I aften, den 7. januar har han fået mad, og kan se frem til den forrygende luksus af 8 timers søvn, inden næste etape går i gang.

Dagens specialstrækning blev aflyst i sidste øjeblik, så alle har kørt uden tidtagning i dag. Det har været en transportstrækning hele vejen til Tidjikja.

Dagens etape vil blive afkortet. I stedet for den planlagte 520 Km specialstrækning, bliver dagens prøvelser på 130 Km. De resterende kilometre vil blive tilbagelagt som transport, og altså uden for tidtagning.
Det var en meget hård dag i går. Syv ud af Dakar organosationens ni helikoptere måtte blive på jorden på grund af de dårlige forhold.

Vi har ikke fået en tid på Marc fra i går, men i dag starter han på den lange specialprøve klokken 10:54.

Det har ikke siden i går være tilladt at reparere på maskinen, så dagens lange etape bliver virkelig en hård prøve for teamets maskine. Igen i dag går specialprøven gennem sand, sand og atter sand.

Torsdag 6. januar
Start: 8:28
Transport: 9 km
Specialprøve: 660 km
Transport: 0 km


I dag er det dagen for den længeste specialprøve i årets Dakar. Hele 660 km skal kørerne igennem. Og langt de fleste af alle kilometerene vil foregå i de kæmpestore sandbjerge i Mauritanien. Dette er det virkelige Dakar! Sand, sand og atter sand.
For at gøre det ekstra hårdt for både kørere og maskiner, så bliver sidstnævnte kørt direkte ind bag lås og slå efter dagens etape. Det er forbudt at reparere på maskinerne - i dag er en såkaldt "Marathon-distance"

Fredag morgen mangler vi at høre nyt fra Marc. Det har uden tvivl været en meget alvorlig rute i går.
Stephane Peterhansel, der er 6 gange vinder af løbet på motorcykel, udtalte i går efter målkomsten, at dette var den hårdeste specialprøve han havde været med til i sin lange karriere.

Vi håber på det bedste for det danske team, og vender tilbage så snart der er nyt.

Onsdag 5. januarKlik for stort format
Start: 6:40
Transport: 249 km
Specialprøve: 381 km
Transport: 33 km

Dagens etape vil være af vekslende karrakter. Hurtige stræk bliver afløst af langsommere og mere teknisk krævende stræk, som igen vil blive afløst af hurtige strækninger.

Marc er kommet i mål klokken 16.17 på en plads som nr. 90.
PLACERING: 88


Tirsdag 4. januar
Start: 06:30
Transport: 240 Km
Specialprøve:381 Km
Transport: 33 Km
Placering: 115

Med en samlet længde på 654 km skal teamet ud på den første lange afrikanske etape. Udholdenhed vil være nøgleordet i dag for sporet vil være menget stenet og krævende.
Allerede sidste år prøvede teamet dog den slags rute. Så selv om det ikke kommer som en overraskelse, vil dagens etape dog kræve en fokuseret indsats fra Marc.

Marc er kommet i mål kl 16:30.

Efter de første cirka 100 km, hvor Marc kunne køre med gashåndtaget i bund, kom de berygtede klipper og sten. Godt 200 Km med meget udfordrende terræn, hvor det "var tæt på, et par gange", som Marc fortæller fra kanten af vestsahara. De sidste godt 80 km blev igen kørt med gassen fuld åben.
Kørslen gik rigtigt godt og Team Danoises-Travellink vandt adskillige placeringer, så teamet nu ligger på en 115. plads. Det er dog stadig ikke placeringer der køres efter, men sikkerheden og kørerytmen der sættes i fokus.
Marcs forkølelse volder stadig nogle problemer, men nu nærmer karavanen sig varmen, og Marc forventer at det bliver bedre de kommende dage.

Mandag 3. januar
Start: 10:05
Transport: 122 Km
Specialprøve: 123 Km
Transport: 421 Km

Efter at Marc have nået Checkpoint 1 klokken 10:30 blev dagens etappe for motorcyklerne aflyst. Der var rapporteret om stærk tåge omkring målgangen i Agadir.
Efter denne besked kørte alle motorcyklerne mod Agadir, uden at der blev taget tid på dem.

Søndag 2. Januar
En lang tranportstrækning startede dagen i dag - over 900 Km.

Efter en kort specialstrækning på blot 10 Km forlader Dakar-karavanen nu Europa. De er på vej over Gibraltar-strædet til Marokko.

Det har været en rigtig kold nat i Spanien. Marc kunne fortælle, at der var is på motorcyklen i morges inden specialprøven. På grund af frosten, måtte 30 KTM motorcykler få skiftet batteri. Danoises-maskinen holdt dog stand. Bortset fra lidt ladeproblemer, som nu er bragt i orden, har maskinen kørt godt.Marc Dullum på stranden ved Barcelona

Forkølelser har også bredt sig i hele karavanen, så mange går og småhoster. Frosten er kommet bag på mange.

Danoises-Travellink forcerer på ingen måde jagten på minutter og sekunder. Dertil er løbet alt for ungt endnu.
Placering: 154

Lørdag 1. januar 2005

Så er Dakar 2005 skudt i gang med første etape - prologen. Den er allerede vel overstået.
Selve prologen var en smule hårdere end forventet. Mange kørere satsede lidt for højt og fik nogle unødvendige styrt. Marc kørte igennem uden at anstrenge sig unødvendigt. Der bliver nok at bruge kræfterne på i de kommende dage.

Placering: 170

 

 

 

Ruten for det 27. Telefonica-Dakar er kortere, men til gengæld hårdere end tidligere. Denne gang er det i højere grad deltagernes kompetencer inden for navigation end køretøjernes performance, der bliver afgørende.
Det betegner Danoises-Travellink som en fordel for Marc Dullum, der er meget stærk på navigationen.

Ruten er designet af ASOs sportsdirektør, Patrick Zaniroli. Den løber gennem Spanien, Marokko, Mauritanien og Mali og afsluttes i Senegal. Rutens 16 strækninger dækker 8.956 kilometer, hvoraf 5.431 km er specialstrækninger. Den længste specialstrækning løber mellem Zouerat og Tichit i Mauretanien (660 km). På programmet er to maratonstrækninger uden assistance – den ene mellem Zouerat og Tichit, og den anden mellem Kiffa og Bamako i Mali.

Ruten er traditionen tro yderst krævende og indeholder i år flere nye udfordringer for deltagerne, som i højere grad end tidligere får brug for deres navigationsevner.
I de syv dage i Mauritanien passeres flere historiske steder, som traditionelt forbindes med Dakar – herunder Chinguetti Erg og El Ghallâouhîya passet – men ruten indeholder også strækninger med nye og anderledes udfordringer, selv for garvede deltagere med godt kendskab til regionen.

I forbimdelse med det forestående rally, har motorbladet bragt en artikel om de "professionelle danske amatører"

Uddrag af artiklen: "Hårdt arbejdende danske pionerer"
Artiklen kan læses i sin fulde længde i det nye nummer af bladet "Motorbladet"

Hårdt arbejdende danske pionerer
For de som så TV2 ZULU og Eurosports transmissioner fra 2004 udgaven af Dakar rally, så var det tydeligt at Dakar ikke ligefrem glimrede med en hoben af danske deltagere. Det er såmænd ganske begrænset, og det hænger både sammen med en national tradition, men også med de store udfordringer og krav som stilles for at kunne deltage i Dakar.

Jeg har lidt respekt for at sige det, det kunne jo misforståes, men vi har i Team Danoises-Travellink været pionerer når det drejer sig om cross-country fra Danmark, siger Marc Dullum. Det startede for år tilbage og det har for mig selv og vores teamfolk vist sig som en læreproces hvergang. Helt fra starten tog jeg alene afsted med en kasse reservedele og kastede mig ud i det. Og derfra har det så udviklet sig. I dag er vi stadig det danske MC Team der står med de bedste danske resultater. De inkluderer World Cup points og deltagelse i adskillige udenlandske løb - med Dakar som toppen af kransekagen.

"Målet er dog ikke længere bare at være med og lære", fortsætter Marc. "Vores mål er at vi skal være bedre til januar end vi var sidste år. Vi skal til Dakar for at gennemføre og samtidig lave en fornuftig placering", siger Marc.

Sidste år måtte Dullum og team udgå på 8. etappe hvorimod teamet i 2003 gennemførte og sluttede som nummer 70 ud af 200 startende MC deltagere.

At det i sig selv er et højt mål at gennemføre, vidner Dakars gennemførselsprocenter om. Ud af de startende MC teams er det kun 30-40 % som gennemfører - inklusiv alle top-teams - hvert år.

Professionelle Amatører
Marc Dullum og team Danoises hører ikke til stjernerne i løbet, men Marc og teamet grupperer sig i den lille del af feltet man kalder "Professionelle Amatører". Der ligger ikke noget negativt i ordet amatør - men mere noget rent kommercielt.

"Vi er desværre ikke i en situation hvor vi får financieret det hele - og det er naturligvis en stressfaktor at man først sent hen i november ved om hele projektet kører på skinner. For Dakar er dybest set et langt sats - før under, og efter". Og samtidig er Dakar så tidsopslugende at Marc og folkene bag ham kun kan køre Dakar plus yderligere nogle få løb om året.

Team Danoises-Travellink
I Team Danoises-Travellink er alle med på frivillig basis og alle har lært løbet og metieren at kende "The Hard Way". Til 2005 løbet består teamet af fire faste mand og fem til seks mand på freelance basis, heriblandt til kommunikation, PR og web. "De er allesammen danskere, for vi skal jo også leve op til navnet", griner Marc.