Dansk team i Paris - Dakar 2003

MÅLET ER NÅET !

Team Danoises skriver dansk rallyhistorie.

Som den første dansker på motorcykel, gennemførte team Danoises' pilot, Marc Dullum verdens hårdeste cross country rally.
For et lille dansk team, drevet af entutiasme, gå-på-mod, og næret af en drøm, er det en sejr i sig selv at have gennemført dette års Dakar rally.

Alle de hårde måneders ensom træning for piloten, alle forberedelserne ved computeren, alle op-og nedturene, alt er glemt for en stund midt i glæden over at have gennemført som den første danske motorcykel-pilot.
Erfaringerne fra de forudgående års deltagelse i forskellige internationale cross-country løb, har vist sig at have været guld værd, i årets Dakar. Og erfaringerne kan teamet bruge, når nye mål skal nåes.

Marc Dullum ligger på plads 75.
Etappe 16 LUXOR-ABU RISH: 477 Km

Dagens etappe skal gennemkøres UDEN hjælp fra GPS. Det betyder som regel at det navigationsmæssige er sat en smule i baggrunden.

Men nu er det Dakar 2003 vi taler om, så ingen etappe uden udfordringer. Idag er det således de mange kilometer - 477 ialt - som gå gennem blødt sand. Sidst på dagens etappe vil der dog ifølge organisationen være indlagt en lille navigations-fælde.

Team Danoises Blondes' Marc Dullum sluttede dagens etappe klokken 15:32, efter over 7 timer i sadlen.

Marc Dullum ligger på plads 70.
Etappe 17 ABU RISH-SHARM-EL-SHEIK: 365 Km

I dag er det den næstsidste etappe i årets Dakar rally. Denne etappe er til gengæld den hvor kørerne skal køre længst - det er ikke slut før det er slut.

Dagen starter for Team Danoises Blondes med en transportstrækning hen til startlinien på 413 Km. Derefter går dagens etappe først igang. Den er på 365 km. Efter målgangen, skal der køres 50 km, hen til den sidste biuvak - sammenlagt 828 Km.

Efter 828 Km, er Team Danoises Blondes og hele Dakar-karavanen nået mål - Sharm-El-Sheik i Egypten.

Efter næstsidste etappe ligger Team Danoises Blondes på en samlet 70. plads.

Marc Dullum ligger på plads 75.
Etappe 16 LUXOR-ABU RISH: 477 Km

Dagens etappe skal gennemkøres UDEN hjælp fra GPS. Det betyder som regel at det navigationsmæssige er sat en smule i baggrunden.

Men nu er det Dakar 2003 vi taler om, så ingen etappe uden udfordringer. Idag er det således de mange kilometer - 477 ialt - som gå gennem blødt sand. Sidst på dagens etappe vil der dog ifølge organisationen være indlagt en lille navigations-fælde.

Team Danoises Blondes' Marc Dullum sluttede dagens etappe klokken 15:32, efter over 7 timer i sadlen.

Marc Dullum ligger på plads 75.
Etappe 15 DAKHLA-LUXOR: 274 Km

I dag har været fremgang. Team danoises Blondes har vundet 3 placeringer.

Dagens etappe går gennem lige præcis det landskab som er allerhårdest ved maskineriet - klipper. Hele etappen foregår desuden udenfor alle former for veje - 100% off-road.

Marc fortæller nemlig fra Egypten at det som er det hårdeste for materiallet ikke er som man skulle tro det tunge sand, men klipperne ind imellem. Underlaget består af små og store klippestykker, som man på nærmest enduroagtig måde skal forcere - og det er hårdt for affjedringen på en 200 kg tung cykel.

Marc Dullum ligger på plads 78.
Etappe 13 SIWA-DAKHLA: 569 Km

Dagens etappe går under navnet "Sea-of-Sand", eller "Sandhavet" på dansk. Udfordringerne, foruden løbet i sig selv, er på nuværende tidspunkt mange for Team Danoises Blondes.

Marc siger fra telefonen den 14 januar at teamet dog er ved rigtigt godt mod. Både Marc og Holger Roth - mekanikeren der rejser med - er fulde af fortrøstning og er klar til at gå i krig med den sidste fase af løbet.

Men motorcyklen har efterhånden taget imod en del, så "Danoises-mekaniker" Holger Roth har travlt hver eneste aften, når Marc kommer i mål. Cyklen har "smagt på sandet" så mange gange at det vist ikke nytter meget at tælle mere. I aftes var den en afrevet fodviler som lige måtte svejses på igen.

Marc selv har "efter omstændighederne" det godt. Han har selvfølgelig som sin motorcykel også været en del nede og smage på sandet, dog indtil videre uden nævneværdige andre skader end en masse sand mellem tænderne.

Marc Dullum nu på en 78. plads
Hviledag i Siwa, Egypten

I dag er det velfortjent hviledag for alle i Dakar 2003. Hviledagen bruges af alle teams, også Team Danoises Blondes, på at hvile ud, lave gennemgribende service på cyklen og generelt slappe af og forberede de kommende etapper. Der er stadig meget, meget langt til mål.

Hviledagen er også tid for en status. Team Danoises Blondes deltagelse i løbet indtil videre har været præget af præcis den sammenbidte vedholdenhed som et løb som Dakar kræver - hele teamet har levet op til forventningerne -og mere til.

Teamet ligger på en sammenlagt 78. plads. Der er brugt sammenlagt 49t32min28sek. på at køre ørken-rally

Marc Dullum tilbage på en 77. plads
Etappe 10
Z ILLA - SARIR: 521 Km

Etappen idag har kostet meget for mange. Allerede efter at kørerne nåede andet checkpoint, fik sidste års vinder, Fabrizio Meoni angiveligt motorproblemer. Disse problemer udviklede sig efterhånden som den lange etappe blev afviklet. Efter checkpoint 3, var Meoni knap 5 minutter bagefter den førende, og ved mållinien havde Meoni tabt ikke mindre end 40 minutter og 58 sekunder. Men Meoni er stadig med i racet.

Det er Team Danoises Blondes i høj grad også. Marc gjorde igen en god figur i det hårde løb. Efter gårsdagens hårde etappe som så ikke færre end 32 udgåede kørere, og teamets flotte arbejde med at servicere på motorcyklen, stod Marc igen klar til start allerede klokken 9:00 i morges.
Han nåede checkpoint 1 og 2 klokken hhv 11:06 og 13:08. Checkpoint 3 blev nået klokken 14:48, og Marc krydsede mållinien for de 521 Km specialprøve klokken 15:51 på en tid på 6 timer 49 min.

Med denne tid er Marc nu tilbage på en 77. plads i det samlede klassement.

Der er sikre forlydender om at der er billeder på vej så husk at besøge siden igen.

Marc Dullum nu på en 77. plads
Etappe 7
GHADAMES(Libyen)- GHAT: 584 Km

For at tydeliggøre en smule hvor langt tid man egentlig kører på en almindelig etappe i Dakar, kan vi kikke på nogle tider fra denne den 7. etappe i Dakar 2003.

Marc startede i morges klokken 9:26:30. Derefter gåk det over stok og sten i skarp konkurrence med de andre kørere til checkpoint 1, som han når klokken 13:29:40, altså 4 timer efter starten. Cirka 1,5 timer senere når Marc checkpoint 2, og endnu en time senere - stadig i konkurrence med alle andre - kører Marc ind til checkpoint 3 klokken 15:58:23. Fra checkpoint 3 fortsætter racet i højt tempo i yderligere godt to timer, for først klokken 18:00:28 drøner Marc i mål i dag på en plads som nummer 77, sammenlagt.

Men det er langt fra nok kørsel for i dag. Marc skal til biouvakken, for at få cyklen serviceret af Team Danoises Blondes mekaniker, Holger Roth. Det tager yderligere 1 time og 22 minutter at nå dertil. Så 12 timer i sadlen på en enkel dag, hvoraf 8,5 timer er koncentreret konkurrencekørsel i mildest talt vanskeligt terræn.

Marc Dullum nu på en 85. plads
Etappe 6
EL BORMA til GHADAMES(Libyen): 228 Km

Marc har haft en rigtig Dakar-hård dag i dag. Med en tid på 3t 39min 08 sek. kæmpede Marc mod sandbjerge, træthed og konkurrenter hele dagen, og endte på en 47. plads i dagens etappe - i egen kategori. Samlet ligger Team Danoises Blondes nu på en 38. plads i egen kategori.

Tager man samtlige motorcykelkørere, inklusive alle de professionelle med i optællingen, svarer tiden til en placering som nummer 117 i dagens etappe, og en samlet placering som nummer 85.

Marc Dullum nu på en 65. plads
Etappe 5
TOZEUR til EL BORMA: 285 Km

Så stopper legen. Fra i dag og resten af rallyet er det slut med at hygge, rette småfejl og få kørt teamet ind, for nu starter det rigtige Dakar-rally.

Og det går stadig forrygende for Team Danoises Blondes. Marc Dullum kører bedre og bedre. I dag kørte han de 285 km sandede og stenede etappe i tiden 3t. 57min 27sek. Denne flotte tid rækker til en placering blandt alle motorcykler som nummer 65. Tiden på de knap 4 timer var den 55. bedste tid blandt alle, og hjalp altså Marc op på en samlet plads som nummer 65.

I sin egen gruppe, PRO, rækker tiden på de knap 4 timer til en placering som nummer 32 i dagens etappe, og en samlet placering som nummer 33.

Marc Dullum nu på en 105. plads
4.etappe - Tunis til Tozeur.
Klokken 12:56:30 præcis, gik det løs for Marc og Team Danoises Blondes. Starten for de 25 km specialprøve gik og 25 min og 38 sek senere drønede Marc over målstregen med 100. bedste tid.

I dag blev den hidtil bedste for hele teamet. Efter et par dage dels med et styrt - dog uden andre konsekvenser end en øm ryg og hånd - samt lidt tekniske problemer med det elektriske system, fik Marc og teamet en rigtig god 4. etappe i årets Dakar-rally.

Tiden på 25:38 rakte nemlig til en placering på dagens etappe som nummer 100 generelt og en flot placering som nummer 38 i teamets egen klasse den såkalde Super Production klasse.

Igen i dag er Team Danoises Blondes derfor avanceret en del pladser. Teamet ligger således efter 4 dage på en samlet 105 plads, og en samlet placering som nummer 42 i egen klasse.

5. januar 2003

Marc i fuld fart under Master Rally 2001

Marc Dullum på en 116. plads
Fra en start som nummer 144 efter uheldet på prologen ligger Marc nu på en 116 plads.

Den 4. januar har været hviledag i Dakar-løbet. Natten mellem den 3 og 4 januar, har hele karavanen brugt på at sejle til Tunesien.

Den 5 januar går det atter løs med en specialstrækning på 25 km og en samlet transportstrækning på 438 km som ender ved porten til den afrikanske ørken - og sandet.